Gensyn med Bourgogne - en tur med autocamper

Tekst og fotos: Renate Hovald

Bourgogne er den region, man automatisk passerer på vej sydover, lige når man har forladt  det sydlige Alsace. Vores ven Google oplyser, at regionen består af 4 departementer, hvoraf Côte d'Or, altså Guldkysten, er den mest ikoniske. Det er her, hvor vinslotte gemmer sig utilnærmeligt bag mure og kunstfærdige smedejernsgitre. Og det er her, druerne til de verdensberømte grand-crû vine gror på marker, der er klassificeret som UNESCO-verdensarv, de såkaldte Climats de Bourgogne.

Landskabet har for det meste landlig karakter uden de store højdepunkter. Det er de moderate bakkedrag, der dominerer. Kun Morvan-området mod vest kan opvarte med noget mere - om end beskeden - dramatik. Undtagelser findes dog, f.eks. klippevæggen Falaise de Baubigny og dalslutningen "ved verdens ende", Cirque du Bout du Monde.

Derudover er der Mont de Sène med sine 521 m. Fra dets flade top med de tre gigantiske stenkors har man panorama-udsigt hele vejen rundt hen over de uendelige vinmarker. Typisk er også kanalerne; deres tidligere trækstier indgår nu i et net af afmærkede cykelruter, og selv uden elektrisk forstærkning er det en fryd at følge dem i begge retninger, gerne med indlagt madpakke-pause  et vilkårligt sted undervejs.

Bourgogne er kendt for for sin store produktion af kvalitetsvine.

Det ukendte Bourgogne

Generelt vil vi helst opleve for os ukendt terræn; det betyder aktuelt: forlade alfarvej og finde nogle af Bourgognes gemte perler. Allerede vores første stop i Langres, næsten ikke Bourgogne endnu, giver overraskende gevinst. Overnatningsstedet, en mellemting mellem stell- og campingplads, har en sjældent spændende beliggenhed på fæstningsanlægget.

Vi er tidligt på den og får den sidste plads ude ved kanten med et betagende blik ud over dalen nedenfor. Den gamle bydel befinder sig lige om hjørnet, og det gør bageren også. Med julelys i øjnene nyder vi således næste morgen turens første friskbagte, himmelske baguette. Aaah, endelig i Frankrig igen.

Da Langres hører med i sammenslutningen af de 50 mest pittoreske byer i Frankrig kræver den et nærmere studium. Vi forlænger derfor vores ophold med en ekstra nat og bliver heller ikke skuffet.

På vores næste interessante stop havner vi i Chablis, berømt for sine elegante hvidvine og af samme grund ikke helt ukendt land for os. Der er noget eksklusivt over denne lille by; den er på ingen måde i tvivl om sit og sine vines værd. Det kommer an på en prøve, synes vi. På torvet får vi et glas Chablis hver: det ene "normal", det andet "grand-crû". Jeg tør næsten ikke sige det højt, men jeg kan ikke konstatere nogen nævneværdig forskel. Ud over prisen, selvfølgelig. Men mine smagsløg er nok heller ikke trimmet godt nok til sådanne øvelser.

Chablis er en dejlig by, der er berømt for sine hvidvine.

Videre går det. Semur-en-Auxois og Avallon er fremhævet som seværdige småbyer i vores turguide, så dem skal vi bestemt ikke hoppe over. Den første af de to byer er ægte middelalder-romantik med massive fæstningsværker og et svimlende blik ud over landskabet. En frokost med en lækker menu du jour bidrager til vores begejstring over byen.

Den anden af de to byer, Avallon, er ligeledes omkranset af en middelaldermur. Her overnatter vi efter dagens etape nede i floddalen og for foden af høje klipper på byens campingplads. Godt nok er campingfatter ikke helt tilfreds med, at vi ankommer ubelejligt midt i siestaen, men lukker os dog undtagelsesvis (som han siger) ind alligevel. Ja ja, lidt lokalkolorit gør jo ikke noget, og fatter viser sig da også at være god nok. Den efterfølgende vandring op til Avallon er meget smuk, selv om den kræver nogenlunde god kondi - men er alle anstrengelserne værd.

UNESCO-verdensarv: Tournus og Autun

Er man bare en smule til kunst og historie, så er Bourgogne en sand fundgrube. Der er mange muligheder for besøg af klostre, slotte, borge og kirker, flere af dem UNESCO verdensarv. Men helt så fanatiske er vi ikke og kan nøjes med mindre.

Tournus, beliggende ved Saône,  har en berømt katedral, som vi skal se; i tilgift får man endda en historisk bykerne. Fra campingpladsen cykler vi langs floden ind til det historiske centrum, op til katedralen går det til fods. Efter en indgående besigtigelse styrer vores rumlende maver os hen til en hyggelig, lille udeservering, hvor vi indtager en delikat 3-retters menu du jour og et par glas rød Bourgogne. Således går det hele op i en højere enhed.

Vores sydligste punkt gennem det for os ukendte Bourgogne bliver Autun. På den lokale campingplads bor vi på en - i vores øjne - pragtfuld parcel med en ideel kombination af landskab og historie: lige ved en lille å og med langt rækkende blik mod en keltisk-romersk ruin og skovklædte Morvan-bakker. 

Lokalkolorit oplever vi også her:

To rækker længere henne, i et af de efterhånden talrige chalets, fejrer et hold polske drueplukkere deres velfortjente fyraften. Det går livligt til. Men heldigvis kryber de snart til køjs, idet næste dags arbejde kalder dem tidligt op af fjerene. Vinmarkerne er et stykke vej herfra, så de bliver transporteret i samlet flok med minibus til indsatsområdet.

Flere steder i Autun er der stadig rester af romersk arkitektur.

Indrømmet, Autun er ikke nogen udpræget skønhedsåbenbaring ved hvert gadehjørne. At vi alligevel synes om byen skyldes dens romerske fortid med monumenterne derfra samt den smukke UNESCO-katedral oppe i den gamle bydel. Vi kan lide, at byen stort set lever sit helt eget, autentiske liv, som vi deltager i fra sidelinjen: et fashionabelt bryllup med kvindelige bryllupsgæster, hvis spektakulære hatte får os næsten til at gå bagover.

En noget krævende cykeltur ud i det temmelig kuperede terræn belønner os med en fantastisk udsigt ned mod byen og dens knejsende katedral samt resterne af en (stærkt forvitret) romersk pyramide. Ellers går tiden mest med salig nydelse af udelivet og rendyrket vegeteren på parcellen. Temperaturen er blevet sommer og sol.

Efter Autun sætter vi kursen mod hjem. I Alsace gør vi et par dages ophold, men det er jo en anden historie.

UNESCO kulturarv: Côte d'Or

Har man ikke været i Bourgogne før, bør man måske prioritere lidt anderledes, end vi gjorde i denne omgang. Et passende udgangspunkt er Beaune. Det er Côte d'Or-distriktets bankende hjerte, omgivet af et utal af velrenommerede vinhuse.  Byens absolutte juvel er bygningskomplekset Hospices de Beaune, et tidligere tiders sygehus til fattiglemmerne.

De markante tage med de farvede, glaserede tagsten figurerer i alle turistbrochurer, og man snyder sig selv, hvis ikke man aflægger hospicet et besøg. Den udmærkede campingplads ligger rimelig centralt, så man  kan sagtens undvære både bil og cykel. Skridttælleren siger til gengæld mange tak, når dagen er omme.

Tip: En tur langs Route des Grands Crûs fra Beaune forbi de små vinbyer som f.eks. Pommard, Volnay og Meursault til blankpolerede lille Santenay bør indgå i enhver Bourgogne-turists rejseplaner. Navnene fremkalder englelyd i vinkendernes ører. Til overnatning er Santenays campingplads det oplagte valg. Den ligger direkte op ad vinmarker og med kig mod tidligere nævnte Mont de Sène med de tre kors på toppen; en vandring op til den lønner sig for dem, der kan lide at gå.

Men selvfølgelig kan man også forblive nede, hoppe på cyklen og opleve de mange vinmarker med de berømte druer på nært hold ved at følge Véloroute des Grands Crûs. Det er altså bare skønt. Ligeledes kan man cykle til Chagny; gerne om søndagen, hvor der er myldrende torvedag. Ud over de traditionelle madvarer sælges her simpelthen alt, fra alskens loppefund til - hold fast - levende slagtedyr.

Fortsætter man på cykel langs Canal de Centre, så når man på et tidspunkt frem til Chalon-sur-Saône. Men det kræver altså nogle udholdende cykelben. Som kompromis indlogerede vi os på Chalons campingplads og tog kanalen i småbidder. Også uden cykelambitioner er selve byen et bekendtskab, der lønner sig: overkommeligt i størrelse og typisk fransk "på den fede måde".

Og til sidst

Selvfølgelig er der mere. For eksempel Bourgognes største by Dijon (den med delikatesse-sennep) og Mâcon som den sydligste by i vinregionen Bourgogne. Eller Vézeley (hvor der i 1146 lød startskuddet til det 2. korstog) og Auxonne, der spejler sig smukt i floden Saône. Alle har de noget - i mere eller mindre stort format. De er ikke helt sydfranske endnu men alligevel tilpas anderledes. Det kan tydeligt mærkes, at man er et godt stykke hjemmefra.

Alt i alt er Bourgogne som skabt for feinschmeckere. Regionens skjulte charme åbenbarer sig først, når man holder inde og lader indtrykkene bundfælde sig. En turguide er derfor godt at have med i baglommen, ellers overser man hurtigt et par detaljer. Tip: Især efteråret er en smuk rejsetid, når (vin)løvet gløder gyldent, og solen stadig har magt. Så er her aldeles dejligt. En varm anbefaling til dem, der gerne vil prøve noget andet og nyt.